Det gode skib Mary, Pelle, Pingo, Skæg - og Rasmus Klump.
Alle får plads i Rasmus Klumps Verden i Tivoli, når dørene åbner for sommersæsonen 2010.
Den nye verden kommer til at fylde 1300 kvadratmeter med oplevelser lige fra et kravlerør i Pingonesien, til skibet Mary og rebstiger, der fører op til tårnspir, oplyser Tivoli.
Det er legepladsen ved Tivoli Søen, der bliver skrottet til fordel for Rasmus Klump. Tobogan rutsjebanen fra 1958, der blev sat op som en del af kunstnerlegepladsen, rykker til legeområdet ved det nye Tivoli Hotel, som åbner i sommeren 2010.
Michael Benzon, international licenschef i Egmont, der ejer Rasmus Klump-figuren, oplyser, at Rasmus Klump er udgivet i over 20 millioner eksemplarer og i mere end 20 lande, siden han så dagens lys 17. november 1951. Og licenschefen mener, at Tivoli er den rigtige ramme til at invitere både danske og udenlandske børn ind i Klumps verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned