Realkredit-formand erkender: Vi skal kommunikere bedre
Koncernchefen for Nykredit, Michael Rasmussen, er samtidig formand for Realkreditrådet. Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Polfoto/Thomas Borberg
Nykredits koncernchef siger, at realkreditten skal blive bedre til at forklare sig, når man hæver priserne.
Hvis der er én ting, der har præget snakken ved familiefester og frokostborde i år, så er det bidragssatserne på realkreditlån.
Det konkluderede formanden for Realkreditrådet, koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen, i sin tale ved rådets årsmøde onsdag.
Han har selv været i skudlinjen i forbindelse med, at Totalkredit i foråret hævede bidragssatserne markant og fik vrede husejere på nakken.
Og Michael Rasmussen erkender, at man har været for dårlig til at begrunde prisstigningerne.
- Vi skal lytte, når danskerne spørger, hvorfor satserne stiger, hvorfor realkreditten skal polstres, og hvad kapitalkrav er.
- Vi står med en enorm kommunikationsopgave, sagde han fra talerstolen.
Michael Rasmussen mener, at branchen må have som målsætning at skabe større gennemsigtighed i realkreditten.
Han mener i øvrigt fortsat, at det danske realkreditsystem er verdens bedste.
Samtidig konstaterer han, at vi fortsat har til gode at se udenlandske spillere føle sig fristet til at tilbyde boliglån i Danmark.
- Det er der nok grunde til, siger han med henvisning til, at danske boliglån er blandt de billigste i Europa.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde