A.P. Møller-Mærsk og verdens øvrige førende rederier kæmper i øjeblikket desperat for at undgå, at USA i terrorbekæmpelsens navn gennemtvinger et totalt stop for udbetaling af løsepenge til somaliske pirater, skriver Berlingske Tidende.
Dele af løsepengene på op mod 500 millioner kroner årligt menes at havne hos den berygtede terrororganisation al-Shabaab i Somalia.
Ifølge redernes internationale lobbyorganisation ICS vil USAs planer føre til, at hovedparten af verdens rederier må opgive at sejle via den strategisk vigtige Suez-kanal. Det fremgår af et internt dokument fra ICS, som avisen er i besiddelse af.
"Et forbud mod betaling af løsesummer må imødegås på det kraftigste", hedder det i skrivelsen, hvor ICS opfordrer de nationale rederiforeninger til at påvirke deres respektive udenrigsministerier.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker