Skibsrederne i Danmarks Rederiforening efterlyser klare, konkrete mål for skibsfarten under en hat i hele verden. Det er det resultat, der allerhelst må komme ud af klimatopmødet mellem verdens ledere i København i december. Det siger formanden for rederiforeningen, direktør Lars Vang Christensen.
- Vi er kommet langt i Danmark. Vi gør det godt, og det vil vi gerne blive ved med. Derfor håber vi, at klimatopmødet vil munde ud i en fælles kurs med hensyn til søfartens udledning af CO2. Men det skal være i en fælles pulje for hele verdens søfart, siger Lars Vang Christensen.
Den internationale skibstransport står for 2,7 procent af den samlede udledning af CO2 i hele verden. Det skal holdes op imod, at skibsfarten transporterer 90 procent af verdenshandlen. EU har et mål om, at søfarten globalt skal reducere 20 procent af CO2-udledningen frem til 2020 fra 2005-niveau. Det finder rederiformanden en smule ambitiøst, men ikke urealistisk. Det vil kunne nås med tekniske fremskridt på nye skibe og opgradering af ældre skibe.
Det værste for de danske skibsredere er, at verdens ledere ikke kommer frem til et konkret mål for reduktionen i skibenes CO2-udledning, og at EU derfor sætter særskilte mål for europæiske rederier.
- Det vil ikke være godt for os internationalt. Det er et globalt erhverv, der er i skarp konkurrence og derfor bør have ens regler. Derfor er det vigtigste for os, at vi ikke ender med en EU-løsning, men en global løsning, siger Lars Vang Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde