Milliardæren Karsten Ree står godt nok til at tabe op imod 800 millioner kroner på sine aktier i den krakkede Amagerbanken. Men han kan trods alt glæde sig over, at han fik trukket sine egne penge ud af banken i god tid, skriver nettjenesten epn.dk.
Allerede sidste sommer, da det kom frem, at Amagerbanken havde tabt flere hundrede millioner på at lade en række kriseramte kunder spekulere i valuta, trak Karsten Ree sine penge ud af banken.
Han havde ifølge epn.dk 200 millioner kroner stående på en konto i den kriseramte bank.
Karsten Ree havde fået en konto i det amagerkanske pengeinstitut, efter at han i efteråret 2009 skød en halv milliard kroner i banken og dermed reddede den fra en truende konkurs.
- Da det kom frem, at banken havde tabt alle de penge, var det et alvorligt tillidsbrud, og det var her, at jeg for alvor fik nok. Her mistede jeg tilliden til ledelsen og trak mine penge ud. Så det kan jeg da trods alt glæde mig over i dag, siger Karsten Ree.
/ritzau/
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker