Storaktionær i Amagerbanken Karsten Ree vil rydde op i Amagerbanken. Bankens redningsmand går nu efter at vælte bankens nuværende bestyrelsesformand, N.E. Nielsen.
Karsten Ree vil have ny bestyrelsesformand og næstformand i banken, og han har derfor indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
Advokat Niels Heering foreslås som formand, mens Tina Fogh Aagaard, direktør i Karsten Ree Holding, foreslås som næstformand.
Niels Heering er i forvejen bestyrelsesformand for en række selskaber, blandt andet advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og ejendomsselskabet Jeudan.
Ud over den nye formand foreslår Ree også bestyrelsens valgbarhedsalder hævet til 70 år fra 67 år.
Samtidig foreslår han, at valg af samtlige bestyrelsesmedlemmer skal ske på generalforsamlingen og ikke som nu, hvor det udelukkende er valget af formand og næstformand.
Amagerbankens nuværende bestyrelse med advokat N.E. Nielsen i spidsen vil formalisere forslaget på sit næste møde tirsdag den 12. oktober og indkalde til den ekstraordinære generalforsamling.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker