Regeringen bærer hovedansvaret for, at Danmark blev hårdere ramt af finanskrisen end mange andre lande. Regeringens lempelige økonomiske politik har gjort ondt værre for dansk økonomi.
Det vurderer 25 af landets førende økonomer overfor Ritzau og RB-Børsen. Og trods spæde tegn på økonomisk vækst er der lang vej endnu for dansk økonomi.
Det mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han er dermed på linje med flertallet af økonomer i Ritzau og RB-Børsens økonomiske panel, der mener, at regeringen førte en uansvarlig økonomisk politik under højkonjunkturen.
- Vi er fortsat kun på vej ind i den økonomiske krise, som vi selv har pådraget os. Der har været et meget kraftigt og drastisk fald i bruttonationalproduktet (BNP) på otte procent, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Selvom bunden er nået og BNP ikke falder længere vil krisen fortsætte med at øge antallet af ledige i en rum tid endnu, vurderer overvismanden.
Når krisen blev så dyb, skyldes det, at VK-regeringen lod stå til under den buldrende højkonjunktur.
- Den medløbende finanspolitik fra 2005 og frem til 2007 stimulerede den økonomiske vækst, så derfor har man selv bedt om problemerne. Den pressede efterspørgslen i samfundet op på et uholdbart niveau, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Han påpeger, at fastfrysningen af boligskatten i kroner og ører har været med til at puste boligboblen op. Netop den udvikling har både vismændene og Nationalbanken forgæves advaret politikerne om flere gange i perioden 2005-2007.
- Vi kan kun takke os selv for, at krisen i Danmark blev langt mere dyb end i andre lande, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker