Selv om de økonomiske tal for væksten fra Danmarks Statistik viser, at Danmark er i recession, så forventer VK-regeringen alligevel en økonomisk vækst på 1,3 procent i år.
Det er dog en nedjustering i forhold til for blot tre måneder siden med 0,6 procentpoint. I maj ventede regeringen en økonomisk vækst på 1,9 procent, fremgår det af en meddelelse fra Finansministeriet.
Siden er det gået ned ad bakke. Danske privatforbrugere er gået i hi, boligmarkedet er fastfrosset, internationalt er der finansiel uro, vigende vækst i USA og Europa, herunder især Tyskland, der er et af dansk eksports største markeder.
Tallene fra Finansministeriet skulle have været offentliggjort onsdag i Økonomisk Redegørelse, men det er det, der danner baggrund for den vækstpakke på 10-11 milliarder, som regeringen offentliggjorde tirsdag.
I vækstpakken skriver regeringen godt nok, at skønnet for væksten vil blive nedjusteret, men blot ikke med hvor meget.
Vækstpakken holder dog en hånd under væksten, og næste år - i 2012 - fastholder regeringen nogenlunde sit skøn for væksten. Den vil blive på 1,8 procent mod en forventet vækst på 1,7 procent i maj.
Danmarks Statistik kommer med nye tal for den økonomiske vækst 31. august. Tallene viser udviklingen i årets andet kvartal. Men de seneste tal for bruttonationalproduktet fra juni viste, at Danmark er i recession med negativ vækst ro kvartaler i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker