SF's finansordfører mener, at de økonomiske vismænds rapport med al tydelighed viser, at 2015-planen er ved at smuldre.
- Allerede da regeringen fremlagde sin 2015-plan, manglede der 14 mia. kr. for, at planen hang sammen økonomisk. Siden har den negative vækst og det dundrende underskud på statens finanser kun gjort finansieringsbehovet større, siger SF?s finansordfører, Ole Sohn.
Han understreger vigtigheden i, at regeringen finder en plan for genoprettelsen af dansk økonomi.
- Vi skal sikre velfærden de næste mange år. Det er børnehavebørn, skoleelever, ældre og syge helt grundlæggende afhængige af. Derfor glæder det mig, at de økonomiske vismænd deler vores bekymring om dansk økonomi, siger han.
Ole Sohn har også lagt mærke til, at den borgerlige tænketank Cepos retter en lignende kritik af regeringen.
Vismændene - og SF - anbefaler, at regeringen får sat gang i investeringerne i 2010.
- Ved en massiv satsning på både offentlige og private energiinvesteringer kan der skabes mange gode arbejdspladser. Samtidig vil det gavne klimaet, og så er investeringer jo engangsudgifter, der ikke vil belaste budgettet på længere sigt, siger Ole Sohn.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker