Midt i det skarpe valgopgør om den økonomiske politik, peger regeringens egen konkurrenceredegørelse på, at arbejdstiden skal i vejret, hvis der skal være råd til fremtidens velfærd.
Rapporten lægger sig dermed i samme spor som S og SF, der vil have danskerne til at arbejde en time mere om ugen for at sikre velfærdsstaten.
Det skriver dagbladet Børsen.
Konklusionen i konkurrenceredegørelsen, som laves af Økonomi- og Erhvervsministeriet, er, at danskernes korte arbejdstid er årsagen til, at der i fremtiden vil mangle hænder på arbejdsmarkedet til at skabe fremtidens velstand.
- Det danske arbejdsudbud er gennemsnitligt i forhold til andre OECD-lande og et stykke efter de førende lande. Dette dækker over, at erhvervsfrekvensen er høj for de fleste grupper i Danmark, mens arbejdstiden er lav, hedder det i redegørelsen.
Venstres finansordfører Jacob Jensen understreger, at svagheden i S-SF's plan ikke er tankerne om en længere arbejdstid, men vejen til målet.
- Vi skal ikke blande os i den ugentlige arbejdstid, for det er noget, som arbejdsmarkedets parter bestemmer.
- Vi har prøvet at få danskerne til at arbejde mere ved at øge incitamentet til at arbejde gennem skattepolitikken, siger finansordfører Jacob Jensen og tilføjer:
- Det er den eneste vej til at få danskerne til at yde en ekstra indsats.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde