Modne, danske blommer kan simpelt hen ikke tåle al den regn. Skindet sprækker og frugten begynder at rådne allerede inden, den er plukket.
Laust Spandet Jensen på Fejø, der er landets største blommeavler må ærgerligt se til i disse dage med regnvejr.
- Normalt beskæftiger jeg 35 sæsonarbejdere under blommehøsten, men jeg har været nødt til at sige nej til fire af dem, siger han.
For når det rigtigt regner, kan der slet ikke høstes blommer, og så er Laust Spandet Jensen nødt til at sende plukkerne hjem.
- Det er ellers en rigtig god høst i år på grund af det kolde forår, og spisekvaliteten er faktisk i top.
- Men i modsætning til blommer fra Sydeuropa er skindet på de danske blommer tyndt, og det kan ikke tåle alt det vand.
I alt dyrker Laust Spandet Jensen omkring 35 forskellige sorter fordelt over hele sæsonen.
- Det er spiseblommer det hele, men hvis kvaliteten på nogle af blommerne ikke er så gode, afsætter jeg også til industrien.
Men det er selvfølgelig ikke en mulighed, hvis frugten er helt ødelagt.
- I stedet kan jeg håbe på, at regnvejret snart stopper, selv om der ikke er noget, der tyder på det lige nu., siger han.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker