Rejselyst sikrer københavnsk millionoverskud i lufthavnen
Et voksende antal rejsende er med til at fastholde sund forretning i Københavns Lufthavn.
Både danskernes og andre nationaliteters rejselyst er vokset hen over det seneste år, og det kommer Københavns Lufthavns aktionærer til gode.
Selv om lufthavnen bruger mange penge på at udbygge faciliteterne, sørger et stigende passagertal for, at overskuddet holder niveau.
Det viser regnskabet for første kvartal i år, hvor omsætningen steg med 3,1 procent.
- Det var især flere internationale rejsende, der drev væksten, og der var således 4,0 procent flere rejsende på de lange, interkontinentale ruter, men også indenrigsruterne oplevede en vækst på 3,5 procent, hedder det i kvartalsrapporten.
Tallene viser, at udlændinge i stigende grad vælger Danmark som rejsemål. Særligt unge rejsende rejser til København på weekendtur.
Tilgangen af nye, interkontinentale ruter til blandt andet USA har dog også fået flere danskere på vingerne.
Samlet set steg driftsresultatet før skat og afskrivninger for perioden med 6,2 procent til 544 millioner kroner.
Det har dog ikke fået ledelsen til at opjustere forventningerne til årets resultat.
De lyder fortsat på et overskud før skat på mellem 1600 og 1700 millioner kroner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned