- De mellemøstlige lande er tilbage i det leje, de var for et par år siden. Vi har mange udsolgte fly til Egypten i julen, ligesom Tyrkiet atter trækker danskere til. Allerede i sommer rykkede Tyrkiet, og vi har god efterspørgsel på rejser til Tyrkiet den kommende sommer, siger Jan Vendelbo, der er formand for Rejsearrangører i Danmark, der repræsenterer 13 af de største danske rejseselskaber. Eksempelvis har Apollo Rejser i november i år solgt cirka 5.000 vinterrejser til Egypten mod bare 1.800 i november sidste år.
Danskerne rejser til trods for, at Udenrigsministeriet skriver om rejser til Egypten, at "Risikoen for terror fortsat er meget aktuel. Rejsende opfordres derfor til at udvise den største agtpågivenhed". Og for nylig blev rejsevejledningen til Tyrkiet skærpet, så danskere også her skal være særligt opmærksomme, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) 11. november anholdt en person, som har opfordret til kidnapning af danskere i Tyrkiet.
Lars Thuesen, der er chef i Udenrigsministeriet Borgerservice, mener, at danskernes holdning til terror har rykket sig, så vi i dag er blevet mere hårdføre.
- Når der sprang bomber i Tyrkiet og Egypten for et par år siden, oplevede Udenrigsministeriet en sand telefonstorm af bekymrede danskere på vej ud at rejse. Nu virker det, som om vi er blevet mere immune. Senest, da det var stort fremme i medierne, at PET havde anholdt en mand, der opfordrede til kidnapning af danskere i udlandet, blev vi stort set ikke kontaktet af nogen, forklarer han.
Jesper Bøgh jb@folketidende.dk
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker