71.000 huse, ejerlejligheder og fritidshuse står til salg.
Det er første gang, at der er mere end 70.000 salgsopstillinger i Realkreditrådets månedlige boligudbudsstatistik, som rækker tilbage til januar 2004.
- Siden begyndelsen af 2006 er bestanden af parcel- og rækkehuse, som er til salg, vokset støt uden for Hovedstaden og Nordsjælland.
- Det er en tendens, som stadig gør sig gældende, og det er den vigtigste forklaring på, at vi har passeret et nyt niveau med mere end 70.000 salgsskilte, siger Jan Knøsgaard, der er vicedirektør i Realkreditrådet.
På landsplan er mere end 47.000 huse sat til salg. Tallet var knap 42.000 sidste år. Antallet af udbudte ejerlejligheder er vokset til 11.300 fra 10.000.
Samtidig er næsten 12.500 fritidshuse til salg i forhold til knap 10.700 på samme tidspunkt sidste år. Samlet er der godt 8000 flere ejerboliger til salg end for et år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde