Detailkæden Dansk Supermarked med tilsammen 1348 forretninger med navnene Netto, Føtex og Bilka, A-Z samt Salling fik 2 milliarder kroner i overskud efter skat i 2009 trods økonomisk afmatning og afventende forbrugere.
Det er rekord og en forbedring på hele 400 millioner kroner i forhold til året før, hvor forbrugernes svigtende købelyst for alvor blev mærkbar i dagligvarekoncernen.
Koncernens samlede markedsandel i Danmark er øget og har aldrig været større, oplyste administrerende direktør Erling Jensen på et pressemøde mandag.
I udlandet, hvor kæden driver Netto-butikker i Storbritannien, Tyskland, Polen og Sverige, har Dansk Supermarked opnået en vækst i salget på fire procent. Det er pænt i en tid, hvor væksten for de fleste har været i minus.
Dansk Supermarked brugte 2009 til at investere over 3,2 milliarder kroner, næsten det samme som året før. Det har bl.a. betydet 75 nye Netto-butikker og tre nye Føtex samt et stort lagerkompleks med nonfood og fødevarer vest for Århus. Det tages i brug om kort tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker