DSB's mange forsinkelser og aflysninger i december har udløst en rekordstor kompensation til pendlere. Det skriver Politiken.dk.
Den største kompensation går til passagerer på S-togstrækningen mellem Hellerup og Klampenborg, hvor pendlerne på linje C eller H får 12 procent af deres pendlerkort tilbagebetalt af DSB for rejsebøvlet i december.
På de øvrige strækninger får passagererne mellem syv og ni procents kompensation.
I alt 2,4 millioner kroner bliver betalt tilbage til pendlerne efter december måned, oplyser DSB.
Kompensationen er den højeste nogensinde, siden DSB indførte DSB Pendler Rejsetidsgarantien i 1997.
Kompensationen omfatter dog ikke de mange togpassagerer, som har søgt om kompensation via Rejsetidsgaranti Basis - det vil sige alle andre end pendlerne.
DSB modtog i sidste uge kom op på 9.000 ansøgninger fra utilfredse passagerer med en daglig tilkomst på 400-500 nye ansøgninger.
De ansøgninger har DSB ansat ekstra bemanding til at tage sig af.
I november 2010 lå kompensationen til pendlerne på mellem to og otte procent. Igen med strækningen Hellerup-Klampenborg som den med flest aflysninger og forsinkelser.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde