Totalt set 33 henvendelser fra arbejdssøgende personer blev resultatet, da Hardi International A/S, Nørre Alslev, i en annonce i Lolland-Falsters Folketidende 25. august søgte efter 25-30 nye ufaglærte medarbejdere.
- Antallet fordeler sig ligeligt på kvinder og mænd. De fleste henvendelser kom fra nærområdet, men to er fra henholdsvis Göteborg og Nakskov, siger fabriksdirektør Peter Glit, Hardi International A/S.
Virksomheden, der producerer hightech sprøjter til landbruget og gartnerierhvervet, søgte nye medarbejdere til montage og svejsning. Flest ansøgere er der til montage, hvorimod ikke ret mange fokuserede på svejsning.
- Vi står og mangler 10 svejsere til såvel manuel svejsning som betjening af svejserobotter. Da vi kan se, at vi her får et problem, er vi via vores kanaler i Tyskland ved at undersøge, om vi kan få nye svejsere herfra. Vi har allerede fået tre, men behovet for 10 nu og senere fire-fem nye svejsere er en stor udfordring for os, fastslår Peter Glit.
Firmaet kan sluse fem nye medarbejdere ind i produktionen per uge. De første to er allerede tiltrådt, og forudsat kvalifikationerne er til stede hos ansøgerne, så regner Peter Glit med, at ansættelsen af de nye medarbejdere vil være fuldført om to-tre uger.
Forøgelsen af arbejdsstyrken skyldes øget afsætning af sprøjter med kobling til højere kornpriser. Landbruget har derfor fået bedre økonomiske muligheder for at investere i blandt andet nye hightech sprøjter. Hardi International A/S præsenterede i forbindelse med sit 50-års jubilæum i august en ny trailersprøjte, Navigator.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde