Robotter vil snuppe flest job i landkommuner
I Vestjylland er en større andel job i fare for at blive besat af maskiner, spår undersøgelse. Foto: /ritzau/AP/Jens Meyer
/ritzau/AP/Jens Meyer
Yderområder bliver hårdere ramt af automatisering i fremtiden, spår ny undersøgelse.
Den robot-teknologi, vi kender til i dag, truer i størst grad med at overtage job i Vestjylland og Vestsjælland. Det viser en ny undersøgelse fra Den Sociale Kapitalfond ifølge Berlingske.
Undersøgelsen har lavet et kort over, hvor de stillinger, som robotter i nær fremtid kan udfylde, befinder sig. I de førnævnte områder er den største andel af arbejdspladser, som er i risiko for at blive overflødiggjort af automatisering.
Modsat er færrest job nord for København og omkring Odense og Aarhus i risikozonen for at blive udført af ny teknologi i nær fremtid.
Undersøgelsen tager det forbehold, at den ikke kan tage højde for teknologi, man i dag ikke kan forestille sig.
Ifølge professor Egon Noe, der er leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, siger, at yderområder altid er blevet ramt hårdest af industrielle revolutioner.
- Op i gennem 1980'erne var der eksempelvis en ekstrem udflytning af arbejdspladser fra de her områder, siger han til Berlingske.
- Men man skal huske, at fremtidens produktion åbner for nye muligheder, og det er også et politisk spørgsmål, i hvilket omfang man vil dræne områderne for kvalificeret arbejdskraft ved at centralisere uddannelserne for meget, for så forringer man mulighederne.
Undersøgelsen har også kigget på, hvordan de sårbare stillinger placerer på tværs af køn, uddannelse og alder.
Den peger på, at det især er unge og ufaglærte, der vil blive erstattet af maskiner. Samme mekanisme vil ramme flere mænd end kvinder. Også udsatte medarbejdere, som er ansat i fleksjob, er særligt sårbare.
I alt forudser rapporten, at 820.000 job vil blive overtaget af en maskine.
Undersøgelsen er lavet sammen med Trygfonden og Det Centrale Handicapråd. Det er ikke muligt at se i Berlingske, hvordan undersøgelsen er udført.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned