Rockwool: Dobbelt så stort overskud af flad omsætning
Rockwool har vanskeligt ved at øge sin omsætning i Østeuropa. Et spareprogram sørger dog for at øge overskuddet. Foto: Polfoto/Preben Kirkholt
Polfoto/Preben Kirkholt
Selv om Rockwool i tredje kvartal omsatte lige så meget som i samme periode sidste år, steg overskuddet.
Rockwool har haft et vanskeligt tredje kvartal i år, hvor det ikke rigtigt lykkedes at hæve omsætningen.
Alligevel er det lykkedes for stenuldsproducenten at øge sit overskud før skat i kvartalet fra 32 millioner euro til 65 millioner euro (svarende til 484 millioner kroner).
Det skyldes blandt andet, at man er nået længere end planlagt med den omstrukturering, der er sat i gang.
Det svigtende salg skyldes til dels valutamodvind. Set over årets første ni måneder er det lykkedes at øge salget med 2,3 procent målt i lokale valutaer.
Men særligt den svækkede russiske rubel betyder, at omsætningen målt i danske kroner er faldet 0,5 procent.
Efterspørgslen i Østeuropa har det også svært. Således er salget i denne region faldet med 1,2 procent målt i lokale valutaer, mens man i Vesteuropa har registreret en fremgang på 1,9 procent.
I USA og Asien er salget steget med 5,4 procent, og det skyldes blandt andet stor fremgang på det amerikanske marked.
Forventningerne til året som helhed ændrer sig ikke med de nye tal.
Koncernledelsen forventer fortsat en lille organisk vækst og regner med en bruttomargin på 10 procent, når man holder omkostningerne til omstruktureringsprogrammet ude af regnestykket.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde