Roe-formand efterlyser optimisme
Generalforsamling i Danske Sukkerroedyrkere 5. marts 2018 Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Generalforsamling hos roedyrkere efter vanskelig kampagne - Uenighed om transport og kamp for priserne.
-Optimismen skal tilbage i roedyrkningen.
Sådan lød det blandt andet i de afsluttende bemærkninger fra formand Jørn Dalby, da han mandag formiddag aflagde beretning på generalforsamlingen i Danske Sukkerroedyrkere.
Deltagerne i Sakskøbing Sportscenter hørte en formand, der med afsæt i en stribe udfordringer gennem det seneste år altså appellerede til optimisme - både som et ønske og en opfordring.
- Vi skal være fælles om at få optimismen tilbage. Både Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere. Sukkerroer er en god afgrøde, som også i fremtiden skal have en plads på vores ejendomme, sagde Jørn Dalby.
Og sortsyn var da heller ikke det, der prægede beretningen - uanset de seneste års mange ændringer og problemer for dyrkerne.
Jørn Dalby fastslog indledningsvist, at 2017 først og fremmest vil blive husket for de besværlige forhold i marken på grund af regnen. Det gav en vanskelig kornhøst, skuffende rapsudbytter mange steder - og det fortsatte så med roeoptagningen, som var uhyre vanskelig.
Kampagnen var også den første under ny brancheaftale med blandt andet ny transportordning - som i høj grad fortsat er omstridt. Det kom Jørn Dalby ind på flere gange i sin beretning. Han beklagede, at man ikke har kunnet nå det ønskede resultat i forhandlingerne med Nordic Sugar især for dem, der fortsat selv kører roerne.
Læs en større reportage med formandens beretning i mandagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker