Roekø-kørsel i retten
Foto: Anders Knudsen. Arkivfoto
Anders Knudsen. Arkivfoto
To af landsdelens landmænd, som fik bøde for ikke at holde ind til siden med deres roe-transportere, så bilerne bagved kunne komme forbi, har en god sag, lyder det fra advokat.
På generalforsamlingen hos Danske Sukkerroedyrkere mandag kunne ordfører for fabriksudvalget i Nakskov Hans Peder Madsen fortælle, at man støtter en retssag om transport-bøderne og har allieret sig med advokat.
Støtten til de to landmænd, der fik bøder, kommer økonomisk fra den formue, som Nakskov Sukkerroedyrkerforening i sin tid efterlod sig. Det er fabriksudvalget ved Nakskov Sukkerfabrik, der forvalter pengene, og når man vælger at gå ind i sagen om roe-transporterne, som i parentes bemærket ofte giver anledning til diskussioner, sker det på opfordring fra landmænd, som læste om bøderne her i avisen.
- Det er oplagt at få sagen prøvet i retten. Som vi ser det, så er der ikke mange steder, vi overhovedet kan holde ind til siden, sådan som politiet altså forlangte. De fleste vigepladser er blevet sløjfet. Kommunen vil jo heller ikke have, at vi kører ud i rabatten, hvilket i øvrigt også må anses at være for farligt. At standse helt op på vejen, ser da også ud til at være fuldstændig skørt. Det vil medføre flere farlige situationer, mener Hans Peder Madsen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker