Roemarkerne forsvinder i Danmark
Majs og vinterhvede stormer frem på de danske marker, mens der bliver længere og længere mellem roemarkerne.
De danske bønder bruger ikke længere roer som foder, og roemarkerne er derfor så godt som forsvundet i det danske landskab.
Hvor der i 1985 var 125.000 hektar med foderroer spredt ud over landet, er der i dag kun 4000 hektar, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I stedet for roer bruger bønderne majs som foder til deres dyr.
Arealet, som bruges til dyrkning af majs er ganske vist næsten uændret fra 2009 til 2010, men set over et længere tidsrum er majsen blevet en væsentlig foderafgrøde. De 20.000 hektar i 1985 er i 2010 mangedoblet til 173.000 hektar.
Vinterhveden er i dag den klart største kornafgrøde i Danmark. Den optager 51 procent af kornmarkerne, svarende til 751.000 hektar, mod 41 procent i 2000 og 33 procent i 1990.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker