Roer og lav rente holder hånden under LF-landbrug

Det går. Men heller ikke mere.
Groft sagt er det i høj grad takket være roer og lav rente, at landbrugserhvervet på Lolland-Falster så nogenlunde holder skindet på næsen.

Eller i hvert fald ikke har det helt så katastrofalt, som tifældet er mange andre steder i landet.
Men under alle omstændigheder er jublen til at overse, og formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne, John Nielsen, lægger da bestemt heller ikke skjul på bekymringen forud for generalforsamlingen i begyndelsen af marts.

De seneste måneder og uger har budt på en række initiativer fra landbrugsside for at påvirke politikerne i forbindelse med Grøn Vækst-planerne og vandmiljøplanerne.

- Jamen, det er meget enkelt: Hvis man vedtager nye krav, som de er lagt op, så går det simpelthen helt galt. Det kan vi ikke. Generelt må vi konstatere, set fra landbrugserhvervet som helhed, at vores indstilling sådan set er enkel: Vi vil have lige vilkår. Man kan også vende det om og nøgternt konstatere, at hvis vi ikke får samme vilkår at producere under som vores naboer - så lukker vi., siger John Nielsen.

- Det er positivt, at mange af os her lokalt har roerne som en givtig afgrøde. Og det er godt, vi har den meget lave rente. Men vi må også være realistiske og sige, at eksempelvis rentens betydning for facit samtidig slører lidt: Det fortæller jo ikke noget om driften. Og her er vi hårdt presset, siger han, som blandt andet i forbindelse med forsøgene på at styrke en anstrengt likviditet i erhvervet peger på, at man meget gerne ser en fremrykket fordeling af EU-tilskuddene.