Rolig priser giver forbrugere mere smæk for lønskillingen
Forbrugerne burde i gennemsnit opleve, at de har råd til mere, end de havde for et år siden. Det skyldes, at selvom priserne stiger, vokser de ikke nær så meget som lønnen. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lønnen stiger mere end priserne. Det giver mere købekraft for en gennemsnitlig familie, viser beregning.
Priserne på varer og tjenester fortsætter med at udvikle sig i et roligt tempo, viser tal for december fra Danmarks Statistik. Og dermed kan lønmodtagere veksle en lønfremgang til mere købekraft, hvis de ønsker.
Danmarks Statistik fører et indeks over, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af priser på cirka 25.000 forskellige varer, der indsamles fra omkring 1800 butikker og virksomheder.
Det giver et billede af, om forbrugerne kan få mere eller mindre for deres penge.
Og i februar lå priserne 0,8 procent højere end året før. Men fordi der i gennemsnit har været en lønfremgang på 2,5 procent det seneste år, burde danske forbrugere føle, at de kan købe mere for deres lønkroner.
Dansk Erhvervs økonomi Kristian Skriver har i en analyse sat et lidt groft gennemsnitsregnestykke op for at illustrere det.
Hvis man kigger på en typisk dansk familie med to voksne og børn, vil en stigning i prisindekset på 0,8 procent betyde, at deres forbrug koster 3600 kroner mere om året.
Samtidig har et gennemsnitligt par har en samlet lønindkomst efter skat på 485.000 kroner. Hvis denne gennemsnitlige familie får en gennemsnitlig lønfremgang på 2,5 procent, giver det 12.000 mere på kontoen på et år.
Dermed har familien i Kristian Skrivers regnestykke fået omkring 8500 kroner mere mellem hænderne set over et år.
-Det er meget bemærkelsesværdigt, fordi under normale omsætninger ville man forvente et opadgående pres på priserne, når der er økonomisk højkonjunktur, skriver han.
- Det har vi ikke set under dette opsving, men den lave inflation ser ud til at være kommet for at blive.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie