Fyringerne er man naturligvis ikke glade for. Men processen i forbindelse med den store afskedigelsesrunde på Hardi International A/S i Nørre Alslev får til gengæld ros af en af virksomhedens tillidsrepræsentanter, Allan Jakobsen.
- Det siger sig selv, at fyringer aldrig er behagelige. Men når det nu skulle være, så synes jeg, at det forløb, vi har haft mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter i forbindelse med fyringerne, har været præget af åbenhed og godt samarbejde. Det er det mest positive forløb af den slags, jeg har oplevet gennem 24 år i virksomheden, siger Allan Jakobsen.
- Vi har fået en ny ledelse, og det har været positivt. Jeg synes da også, vi må sige, at det er positivt med hensyn til det fremtidige samarbejde, tilføjer han.
Tillidsrepræsentanten er i øvrigt ganske godt tilfreds med, at det lykkedes at få bragt antallet af afskedigelser ned til 75 fra de oprindeligt varslede 110.
Som konsekvens af fyringerne vil der dog i den kommende tid også blive tale om flytninger af en stribe medarbejde til andre afdelinger og funktioner på virksomheden.
- Der er afdelinger, hvor vi øjeblikket ikke har tilstrækkeligt med opgaver, men som medarbejdermæssigt ikke er blevet skåret, fordi vi har lagt vægt på at beholde de pågældende. Men der vil så blive tale om flytning af funktioner, påpeger fabrikschef Preben Kristensen.
Hans Gandrup
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde