Retten i Roskilde besluttede tirsdag at henvise sagen om Roskilde Bank-skandalen til Østre Landsret, skriver sn.dk.
Således kommer den stævnede tidligere direktion, bestyrelse og revisorer fra Roskilde Bank til at modtage deres endelige dom her.
Det er den nye statsejede Roskilde Bank, der har stævnet den krakkede banks nøglepersoner med krav om en erstatning på én milliard kroner.
Advokaterne fra den nye Roskilde Bank ønskede, at sagen skulle køre i landsretten, hvilket de fleste af de sagsøgtes advokater ikke havde nogen problemer med. Kun en enkelt protesterede.
I kendelsen peges der på, at sagen angår et så stort økonomisk krav, at den må anses for at være af væsentligt samfundsmæssig betydning. Det blev også vurderet, at sagen kan blive retningsgivende for lignende fremtidige sager om fastlæggelse af bestyrelses- og revisionsansvar i forbindelse med bankdrift.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub