Roskilde Festival har et indbyggertal på samme størrelse som Danmarks tredjestørste by i en uge om året. Og efterhånden har erhvervslivet også fundet ud af, at festivalen er populær og et godt sted at profilere sig over for de unge. Det skriver dagbladet Børsen.
- Vi har i de sidste år brugt meget krudt på at få eksterne samarbejdspartnere, og det er vigtigt og godt for os. I de allerfleste tilfælde er det dog virksomhederne, der kommer til os, og ikke omvendt, siger Henrik Rasmussen, der er direktør for Fonden Roskilde Festival, der står bag Foreningen Roskilde Festival, som afholder den firedages musikfest.
Der er derfor ikke fuld åbenhed om økonomien i festivalen, men omsætningen ligger på den rigtige side af 300 millioner kroner for en uge, hvilket kan måle sig med de allerstørste danske virksomheder herhjemme.
Samarbejdet med virksomhederne holder billetprisen nogenlunde i ro, selv om den er fordoblet på 10 år og i år koster 1785 kroner.
Samarbejdet gør dog også Roskilde Festival i stand til at kunne levere en CO2-neutral festival. Det sørger energiselskabet SEAS-NVE eksempelvis for.
Festivalen er i gang med at undersøge, hvor stor værdien af Roskildes varemærke er.
For et par år siden fik festivalen beregnet, hvor mange penge folk fra festivalen lægger i kassen i hele Roskilde Amt. Det viste sig at være en tredjedel af de samlede turistindtægter, eller omkring 300 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker