Royal Denship, der skal fremstille skrog til luksusyachter i størrelsen 82-125 fod i Nakskov, har fået miljøgodkendelse, så nu bliver der for alvor skruet op for produktionen.
Godkendelsen indeholder vilkår for, hvor meget virksomheden må støje, og hvor meget organisk opløsningsmiddel virksomhederne må bidrage til omgivelserne med.
- Vi er utroligt glade for at miljøgodkendelsen er i hus, og vi har fået en flot og meget hurtig behandling i de kommunale instanser. Nu glæder vi os til - naturligvis dels at få prouktionen i gang for alvor, men også til at indrette den store hal, med isolering, varme og andet udstyr, siger administrerende direktør Lars Skytte Jørgensen.
Efter en brand besluttede Lars Skytte Jørgensen at undersøge mulighederne i Nakskov Erhvervs- og Miljøpark, som han kendte til fra sit tidligere job på MAN Diesel.
- Det valg har vi bestemt ikke fortrudt. Forholdene er optimale, når vi får installationerne, isolering, udsugning og andet i orden, og det er der lagt en fast plan for. Indtil videre må vi og medarbejderne affinde sig med lidt interimistiske indretninger og afdækninger, men det bliver godt, siger application manager Ewen Niske, der hjælper produktionen i gang i Nakskov.
Han fylder ikke meget - Royal Denships application manager Ewen Niske. Ikke i forhold til kæmpeluksusyactens skrog som her liger med bunden i vejret i den store produktionshal, og skroget skal endda forlænges til en 120 fods.
Foto: Jan Knudsen
Torsten Elsvor
tel@folketidende.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned