Rundhåndede russiske turister svigter Danmark
Russere er blandt de turister, der lægger flest penge i Danmark. Men hver femte russer er forsvundet på et år.
Det dårlige forhold mellem EU og Rusland har sat sit tydelige spor på antallet af russere, der vælger Danmark som turistmål.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som hotel- og restaurationsbranchens hovedorganisation, Horesta, har lavet en beregning på.
I perioden fra juni 2014 til maj 2015 var der 89.000 russiske turistovernatninger i Danmark.
Det er et fald på 22.000 sammenlignet med de 12 forudgående måneder, eller hvad der svarer til en tilbagegang på 20 procent.
- Det er først og fremmest den økonomiske krise i Rusland, som er skyld i udviklingen. Russernes købekraft er faldet markant gennem en længere periode. Men udviklingen forstærkes af, at den russiske rubel er faldet i værdi i forhold til euroen og dermed også den danske krone, siger Horestas formand, Jens Zimmer Christensen, i en pressemeddelelse.
På et år har udviklingen på valutamarkedet betydet, at det er blevet 30,8 procent dyrere for en russer at besøge Danmark, og det har fået en ellers positiv kurve til at knække.
I perioden fra 2005 til 2013 blev antallet af russiske turister i Danmark tredoblet, men midtvejs i 2014 vendte billedet.
Russerne er ikke blandt de største turistgrupper i Danmark, hvor svenskere, nordmænd og tyskere fortsat dominerer.
Men russere bruger ofte flere penge, når de er i landet, end turister fra vores nabolande. I gennemsnit lægger en russisk turist 2200 kroner i døgnet, mens de er i Danmark.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker