Ryanair-chef: Vi er et irsk selskab under irsk lov
Ryanair-chef: Vi er et irsk selskab under irsk lov Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Ryanairs HR-chef Eddie Wilson forklarede under vidneafhøringen, at alle beslutninger bliver truffet i Dublin.
Han lignede en mand, der ikke rigtigt gad sidde der. Og ifølge Eddie Wilson, HR-chef i luftfartsselskabet Ryanair, er der heller ingen grund til, at han skulle tilbringe sin mandag eftermiddag i Arbejdsretten.
Her blev han afhørt som vidne i hovedforhandlingen i sagen mellem fagbevægelsen og Ryanair.
En sag, der handler om, hvorvidt den danske fagbevægelse har lov til at føre konflikt i protest mod, at Ryanair ikke vil tegne dansk overenskomst.
Men spørgsmålet er irrelevant, mener Wilson, for Ryanair er et irsk selskab, der opererer under irsk lovgivning.
- Vi har ingen ledelsesfunktioner på vores base i København. Vi har bare en supervisor, der skal sørge for, at manualerne bliver fulgt og reglerne overholdt.
Samtidig hævdede han, at Ryanair har fået lignende sager rundt omkring i Europa afvist med baggrund i, at de skal behandles ved en irsk domstol. Og i Irland har man Højesterets ord for, at Ryanair-modellen er lovlig.
Eddie Wilson slog i sin vidneforklaring også fast, at Ryanair ikke har noget imod, at deres ansatte er medlem af fagforeninger.
- Det gør jeg meget ud af at fortælle vores nyansatte. Forfatningen siger også, at de har lov til at melde sig ind. Men når det gælder løn og arbejdsvilkår foretrækker vi at forhandle overenskomst på vores egen måde, sagde han.
Forhandlingen var planlagt til at slutte 21.30, men tidsplanen er skredet. Det er langt fra sikkert, at der falder en afgørelse mandag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde