Planlægning er kodeordet, når man skal ud at flyve. Og oven i kommer nu også, at man skal huske at have mønter med på flyveturen.
Lavprisselskabet Ryanair har tidligere raslet med sablerne og truet med, at det skal koste penge at besørge på flyveturen - og nu tyder det på, at selskabet gør alvor af truslen.
Selskabet har indledt forhandling med Boeing om ombygning af Ryanair-fly. Der skal sættes en automat på toiletdøren, der kan tage en euro eller et pund for at få adgang.
- Vi vil vænne folk til at gå på toilettet før og efter en flyvning, siger en talsmand for flyselskabet til den britiske avis Daily Mail, skriver nyhedsbrevet Take Off.
Ombygningen kommer til at betyde, at tre ud af fire toiletter til de 189 passagerer sløjfes. Og når der er færre toiletter, vil der blive plads til flere passagerer.
Det vil nemlig give seks sæder mere på flyet - og det vil betyde flere penge i kassen fra billetterne.
Og når folk skal til at betale for at gå på toilettet, regner man i Ryanair med, at et toilet er rigeligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie