Ryanair skruer op for trafik fra København efter nedgang
Ryanair kommer til at fylde mere på asfalten i Københavns Lufthavn den kommende vinter. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Ints Kalnins/Reuters
Lavprisselskabet Ryanair skruer op for afgangene fra Københavns Lufthavn til næste vinter.
Efter en faldende mængde trafik fra Københavns Lufthavn i 2018 skruer det irske lavprisselskab Ryanair til efteråret op for antallet af afgange fra den danske hovedstad.
Det skriver branchemediet Check-In.
I det netop afsluttede program for vinteren havde Ryanair 94 ugentlige afgange fra København. Ved næste vinterprogram, der starter 30. oktober, vil Ryanair have 135 afgange.
Det er blandt andet en række nye ruter, der øger antallet af afgange. Der åbner to ugentlige afgange til Nürnberg. Også Marseille og Gdansk kommer på rutekortet.
Derudover bliver det muligt at flyve hele året til en række byer såsom Prag, Bordeaux, Liverpool og Krakow. Også lufthavnen London Southend kommer på helårskortet.
Ryanair skruer også på frekvensen for en række afgange. Eksempelvis bliver der dobbelt så mange afgange til Madrid.
Datterselskabet Laudamotion vil derudover flyve hele året til Düsseldorf og Stuttgart.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned