Ryanair trækker vækstbremsen efter brexit og valutabøvl
Lavprisselskabet Ryanair nedjusterer sine forventninger til regnskabsåret 2017. Foto: Free
Free
Siden briternes folkeafstemning om EU, har pundet været under pres. Det rammer nu Ryanair.
Siden briternes afstemning om Storbritanniens fremtidige skæbne i EU, har pundet været i modvind.
Og det får nu konsekvenser for lavprisselskabet Ryanair, der nedjusterer sine forventninger til regnskabsåret 2017.
Det irske selskab oplyser i en pressemeddelelse tirsdag morgen, at man har svært ved at leve op til egne mål på grund af den svage pundkurs.
Tidligere forventede Ryanair en vækst på 12 procent på bundlinjen i forhold til året før. Nu forventer selskabet at vokse med syv procent.
Nedjusteringen kommer ikke som historiens største overraskelse.
I forbindelse med Ryanairs regnskab i sommer oplyste selskabet, at briternes nej til EU kunne betyde, at selskabet måske alligevel ikke kunne leve op til egne forventninger.
- På kort sig forventer vi, at usikkerheden fra brexit medfører et svagere pund, sløvere vækst i Storbritannien og EU og et pres på antallet af afgange indtil tidligst slutningen af 2017, lød det fra Ryanair i regnskabet fra juli.
Ifølge Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, kan der gå længe, før pundet igen bliver stærkere.
- Der er ingen grund til at tro, at det her skulle ændre sig i løbet af de næste måneder - eller sågar år. Der er meget mere usikkerhed på vej i fremtiden.
- Det kommer meget an på, hvad det er for en aftale, som briterne får forhandlet hjem med EU, siger han.
Siden den britiske folkeafstemning 23. juni er pundet blevet svækket omkring 20 procent mod dollaren.
Tirsdag morgen koster et pund cirka 8,3 kroner. Før folkeafstemningen kostede et pund derimod 9,7 kroner.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde