Ryanair venter underskud på seks milliarder i coronaår
Underskuddet skal ses i lyset af, at Ryanair sidste år havde 27,5 millioner passagerer om bord på sine fly. Det er et fald på 81 procent sammenlignet med året før. (Arkivfoto) Foto: Paul Hanna/Reuters
Paul Hanna/Reuters
Ryanair kalder udrulningen af vacciner i EU for langsom, hvilket rammer flyselskabet på pengepungen.
Det seneste år har været dyr for lavprisselskabet Ryanair, der forventer et underskud på omkring seks milliarder kroner.
Det viser en meddelelse fra det irske flyselskab.
Flyselskabet skriver, at det for regnskabsåret 2020/2021, der dækker perioden april 2020 til marts 2021, forventer et underskud mellem 6 og 6,3 milliarder kroner.
Det er lidt lavere, end flyselskabet tidligere forventede, men langt fra overskuddet på 7,5 milliarder kroner året før.
Underskuddet skal ses i lyset af, at Ryanair sidste år havde 27,5 millioner passagerer om bord på sine fly. Det er et fald på 81 procent sammenlignet med året før.
Ryanair skriver i regnskabet, at finanserne er stærke trods det seneste års underskud.
Flyselskabet har omkring 23 milliarder kroner i kontanter. Samtidig er størstedelen af Ryanairs 420 fly gældfri.
For det nye regnskabsår, der løber til udgangen af marts 2022, forventer Ryanair et sted mellem 80 og 120 millioner passagerer.
Det bliver formentlig tættest på den lave ende af det interval, skriver Ryanair.
Til sammenligning havde Ryanair inden coronakrisen knap 150 millioner passagerer på et år.
Ryanair begrunder forventningen med, at der fortsat er nedlukninger og rejserestriktioner på grund af "en langsom udrulning af vacciner i EU".
Ryanair kommer ikke med økonomiske forventninger til det kommende år. Men selskabet skriver i meddelelsen, at årets resultat formentlig vil ende omkring nul.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker