Regeringens renoveringspulje har floppet totalt, siger Socialdemokraterne. Der er hverken kommet nye arbejdspladser eller mere energirigtig renovering, og derfor er der behov for en tilbundsgående redegørelse, som skal klarlægge grundlaget for regeringens renoveringspulje, kræver partiet.
- Renoveringspuljen er et stort boligbingo og en fiasko. Det er en skandale, at man går ud og betaler folk for at renovere boliger uden, at man sikrer sig, at det sker med en tip-top klimaindsats. Vi har jo netop brug for at få vores boliger i en langt bedre energimæssig stand, siger miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov (S).
En ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at renoveringspuljen på 1,5 milliarder ikke har haft den ønskede effekt. Over halvdelen af de danskere, der har fået del i regeringens renoveringspulje på 1,5 milliarder kroner, havde under alle omstændigheder sat gang i boligforbedringerne, viser den nye undersøgelse.
Derfor skal regeringen og i særdeleshed økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) fremlægge de beregninger, som puljen er baseret på. For formålet med at skabe flere arbejdspladser og fremme energirigtig renovering er ikke opfyldt, mener Socialdemokraterne.
Af undersøgelsen fremgår det, at 55 procent af de heldige puljemodtagere havde sat nyt tag på huset eller malet det alligevel, mens kun 15 procent havde droppet byggeplanerne uden penge fra puljen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned