Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne danner fælles front mod Skats hjemmeside. De to partier er utilfredse med, at der for andet år i træk er problemer med at komme ind på siden.
- I dag er en af de store eksamensdage for Skat. Det er en af de dage, hvor masser af danskere har brug for Skat, og så flopper det, siger Nick Hækkerup, skatteordfører for Socialdemokraterne.
Han henviser til, at der tidligere har været problemer med hjemmesiden, blandt andet kunne danske virksomheder i sommer ikke komme til at indtaste oplysninger på siden.
- Dengang lovede Skat bod og bedring, og derfor er det ekstra frustrerende, at det sker igen, siger Nick Hækkerup, som vil have den nye skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), til at redegøre for problemerne.
Det samme vil Dansk Folkepartis skatteordfører, Mikkel Dencker. Han siger,
ministeren selvfølgelig ikke fuldt ud kan bebrejdes, at Skat ikke har fået rettet op på hjemmesiden efter de store vanskeligheder, der var sidste år. Dengang ville mange danskere tjekke deres årsopgørelse på samme dag.
- Men tredje gang er lykkens gang, hvorfor Troels Lund Poulsen får den bundne opgave at få styr på Skats hjemmeside, så det ikke gentager sig næste år, siger Mikkel Dencker.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde