S-parlamentariker vil stramme kravene til bankerne
Nye oplysninger om Danske Banks ageren i Estland kan resultere i nye sanktionsmuligheder over for banker.
Socialdemokraten Jeppe Kofod (S) mener i lyset af de nye oplysninger i sagen om Danske Banks omgåelse af hvidvaskreglerne i sin estiske filial, at der er brug for at stramme de europæiske regler på området.
Kofod er tovholder for Europa-Parlamentets hvidvaskkomité og har fulgt derfor fulgt med i bankernes ageren.
Han mener, at de nye oplysninger, som Berlingske har offentliggjort onsdag på baggrund af en intern mail, er "alvorlige".
- Man kan sort på hvidt læse, at Danske Banks ledelse har vidst, at man i Estland ikke har kunnet eller villet identificere de rigtige ejere af en række konti.
- Det er ikke noget, jeg har set så klart beskrevet i konkrete dokumenter på den måde før.
- Derfor må Danske Bank én gang for alle lægge kortene på bordet og fortælle, hvad der er op og ned i denne sag, siger Kofod.
Han har sammen med de øvrige europaparlamentarikere strammet reglerne for bankerne, der skal overvåge og indberette mistænkelige kunder eller forhold.
Men nye stramninger kan blive nødvendige, hvis ikke bankerne retter ind.
- Jeg mener, at vi i yderste konsekvens skal kunne fratage bankerne muligheden for at drive virksomhed, hvis de overtræder reglerne gentagne gange.
- Hårdere konsekvenser er den bedste måde at stoppe det på, siger han.
SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, har på baggrund af de nye oplysninger kaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde