Både skatteminister Peter Christensen (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal stå skoleret i Folketingets Finansudvalg, efter det er kommet frem i Politiken, at Københavns Lufthavne sender milliarder af kroner i skattely på Bermuda.
Socialdemokraternes Morten Bødskov (S) kalder begge ministre i samråd om sagen. Finansministeren må fortælle, om han har haft regnskaber i sin besiddelse, som har vist de her spekulative forhold, siger Morten Bødskov.
- Man må gå ud fra, at finansministeren, som varetager statens interesser som storaktionær i Københavns Lufthavne, vil kunne få de samme oplysninger, som er fremme i medierne i dag, siger han.
Skatteministeren siger efter afsløringen, at store selskaber og kapitalfonde er et højfokusområde, som Skat er i gang med at kulegrave. Men det er ganske enkelt forkert, siger Morten Bødskov.
- Peter Christensen får det til at se ud, som om regeringens indsats på det her område er højt prioriteret, men sandheden er, at han har stukket en kæp i hjulet på indsatsen ved at sætte sin forgængers forberedende arbejde på pause, siger Morten Bødskov.
Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) havde lagt op til at styrke indsatsen over for multinationale selskaber. Men Peter Christensen står for en mildere linje over for de store selskaber end sin forgænger.
Han har derfor udskudt planlagte forhandlinger i Folketinget om nye skrappe skatteregler for multinationale selskaber.
- Ministeren skal fortælle hele sandheden, siger Morten Bødskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet