Alskens gebyrer på flyrejser gør det vanskeligt for forbrugerne at finde ud af, hvad det egentligt koster, når flybilletten bestilles.
Og Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, mener, at det nogen gange er på kanten af loven, når gebyrerne kommer oven i billetprisen.
Han vil have økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) til at se på sagen. Men Socialdemokraterne stopper ikke her - sagen skal også op på europæisk plan.
- Som nation skal vi gå foran og sige, at vi sætter en stopper for det her. Men det skal gælde europæisk, siger forbrugerordføreren.
Flyselskaberne tager blandt andet betaling for reservation af et sæde, for at kunne tjekke ind i lufthavnen - og for at få en billet.
- Som udgangspunkt mener jeg, at det skal være forbudt at lave de her gebyrer. Det er helt groteskt, at man skal betale for at få et sæde eller tjekke ind. Det er ikke tilvalg - men noget man ikke kan komme udenom. Og det skal være med i prisen, siger forbrugerordføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker