Endnu et kapital i en af Danmarkshistoriens mest spektakulære erhvervsskandaler bliver lukket fredag i retten i Lyngby, når dommen falder over Stein Baggers svenske forretningspartner, Mikael Ljungman.
Anklager Per Justesen kræver en straf på mere end syv års fængsel til Ljungman, som er tiltalt for bedrageri for mere end en kvart milliard danske kroner i forbindelse med IT Factory-skandalen.
Ljungmans forsvarer, Ebbe Mogensen, kræver derimod Ljungman frifundet. Han har forklaret, at Ljungman som alle andre lod sig føre bag lyset af den karismatiske Stein Bagger, og at han end ikke var klar over, at deres forretninger sammen byggede på et ulovligt grundlag.
Mikael Ljungman ejer flere af de virksomheder, som angiveligt har været brugt i forbindelse med Stein Baggers ulovlige leasingkarrusel.
45-årige Mikael Ljungman er i forvejen idømt 10 måneders fængsel for erhvervssvindel i Sverige. Han er desuden fradømt retten til at drive forretning som direktør for sine mange selskaber.
Dommer Karen Hald læser dommen op i Retten i Lyngby klokken 10.30 fredag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker