Uvisheden om fremtiden for den svenske bilfabrikant Saab er taget til, efter at virksomheden onsdag ikke var i stand til at betale sine medarbejdere løn.
Produktionen i Trollhättan har stået stille længe, mens man venter på grønt lys for en kinesisk kapitalindsprøjtning, der skal redde Saab Automobile.
Erhvervsavisen Dagens Industri skriver, at det var udeblevne penge fra den Bahamas-baserede fond Gemini, som var årsag til, at der ikke blev udbetalt månedsløn.
Gemini-fonden trådte til med et lån, da Saab heller ikke i juni var i stand til at betale sine ansatte løn.
Saab har ikke udtalt sig officielt om sagen.
- Vi vil ikke kommentere spekulationer, siger bilproducentens informationschef Eric Geers.
Gemini-fonden har forbindelser til den russiske finansmand Vladimir Antonov, som ønsker at gå ind som medejer af Saab.
Antonovs svenske pressetalsmand Lars Carlström siger, at en løsning af Saabs lønproblemer kan være afgørende for de kinesiske selskaber, som ønsker at investere i den svenske bilproducent.
- Det er vigtigt at opretholde Saabs likviditet, indtil kineserne kan få godkendelse til investeringen af den kinesiske regering, siger Carlström.
Han oplyser, at der ventes et svar fra de kinesiske myndigheder i september eller oktober. Bliver det et ja, vil Saabs fremtid være sikret ifølge Lars Carlström.
I begyndelsen af juli var det forventningen, at den konkurstruede fabrik efter kinesisk kapitalindsprøjtning kunne genoptage produktionen 6. august.
Den svenske erhvervsminister Maud Olofsson oplyser, at regeringen følger situationen nøje:
- Vores bilindustri er vigtig for Sverige, frem for alt arbejdspladserne i Västra Götaland, lyder det fra ministerens talsmand, Johanna Martin.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker