Saab ser alligevel ud til at blive reddet.
Amerikanske General Motors, der ejer Saab, har sagt ja til at sælge bilproducenten til hollandske Spyker, skriver svenske medier.
Dermed kan de mange tusinde ansatte på bilfabrikken i Trollhättan og hos Saabs underleverandører få håbet tilbage. Men hos Saab ved man ikke selv noget endnu.
- Vi må bare vente til, at der ligger en afgørelse. Der kommer mange spekulationer, og ofte angives kilden ikke. Man kan først være 100 procent sikker, når nogen fra Spyker eller GM siger noget. Vi må vente lidt endnu, siger Eric Geers, der er informationschef hos Saab til Di.se.
General Motors ventes dog sent mandag eftermiddag at bekræfte salget af Saab.
Ifølge svensk tv har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) godkendt et lån til Spyker, der laver sportsvogne, som led i finansieringen. Men det afviser EIB selv.
- Vi har ikke taget nogen beslutning, siger EIB's vicedirektør, Eva Srejber til Di.se.
Handlen afhænger også af, om den svenske regering på et møde mandag eftermiddag godkender en statsgaranti i forbindelse med handlen og lånet hos EIB.
Tidligere på måneden så GM's topchef, Ed Whitacre, ikke særlig lyst på udsigterne til en handel. GM havde nemlig ikke fået et tilbud, koncernen kunne acceptere og påbegyndte derfor afviklingen af Saab-fabrikken i Trollhättan.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde