Skuffen roder med gamle mobiltelefoner, der bare ligger og samler støv.
Men med et nyt koncept fra Berlingske Media kan danskerne sælge deres brugte mobiltelefon og sikre, at den bliver genbrugt.
Via hjemmesiden smartdrop.dk kan man komme af med den gamle telefon - og endda få penge for den. Telefonen bliver solgt videre til genbrug og kan blive til gavn i et lokalsamfund et sted i verden.
Man kender allerede modellen med genbrug af den gamle mobil fra andre steder i verden, siger Thomas Lindvig, der er chef for kundesalg i Berlingske Media og ansvarlig for Smartdrop.
- Vi forventer, at rigtig mange danskere vil benytte sig af det her tilbud til at slippe af med deres gamle telefon på en nem og indbringende måde, siger Thomas Lindvig.
Berlingske Medias lanceringen af Smartdrop sker i samarbejde med firmaet Greenwire, som driver en lignende forretning i blandt andet Storbritannien.
Vælger man at bruge Smartdrop, kan man enten selv få sine penge for den gamle telefon eller donere dem til et velgørende formål.
Smartdrop samarbejder med Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp og WWF.
Og det er meget nemt at få god samvittighed.
Først finder man sin gamle mobil på smartdrop.dk og registrerer sig på siden. Smartdrop sender en frankeringsfri konvolut. Og når telefonen er testet, overføres pengene direkte til kundens bankkonto.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde