Salget af nye last- og varebiler er næsten gået i stå. I juli blev der solgt 65 procent færre lastbiler i forhold til sidste år, mens salget af varebiler dykkede med 57 procent, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
- Nedgangen for lastbilerne og trækkerne er især accelereret de seneste 12 måneder og hænger snævert sammen med den overkapacitet, der er opstået i transporterhvervene i forbindelse med opbremsningen i produktion og forbrug både i Danmark og på de internationale markeder, forklarer Danmarks Statistik.
Også blandt private blev der i sommermåneden holdt kraftigt igen med at købe ny bil. I alt blev det til 5000 nye biler, hvilket er et fald på 2900 i forhold til samme måned sidste år.
Det samlede bilkøb i de seneste 12 måneder er på 114.900 personbiler. Det er 32 procent eller 54.000 køretøjer lavere end i de foregående 12 måneder. Den største tilbagegang er sket i husholdningernes bilkøb, der er reduceret med 36 procent, mens erhvervene købte 26 procent færre biler.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker