Det konkursramte Sam Hotels A/S i det tidligere SiD Energicenter i Sundby ved Nykøbing ser ud til at være på vej mod nyt ejerskab.
Hotellet har stået øde hen, siden Skiftreretten i Nykøbing efter en længere dødskamp i starten af september afsagde konkurs. Konkursen gælder selskabet Sam Hotels A/S, som er selve driftsselskabet bag det islandskejede hotel.
Advokat Sten Bang, firmaet Bang/Brorsen & Fogtdal, Nykøbing, er kurator i boet, hvor der er massiv milliongæld. Bygningerne, der rummer hotellet, ligger derimod i selskabet Sam Ejendomme A/S, som ligeledes har islandske Sigtryggur Magnusson som hovedejer.
Dette selskab har langt overskredet fristen for aflevering af regnskaber og ligger til tvangsopløsning. Men nu ser det altså ud til, at selskabets - belånte - aktiv, bygningerne i Sundby, som er blevet renoveret for et større millionbeløb, er ved at få ny ejer.
- Jeg kan bekræfte, at der er meget interesserede købere. Faktisk ser der ud til at være flere muligheder, og det er selvfølgelig glædeligt, siger Tina Charlotte Koeffoed, direktør i Erhvervsråd Lolland-Falster.
Folketidende erfarer, at et salg kan være endog meget tæt på. Overtagelsen skal være betinget af nogle mindre tekniske og bygningsmæssige detaljer. Der er efter alt at dømme lagt op til, at stedet fortsat skal drives som hotel- og konferencecenter.
Hans Gandrup
hg@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde