Salget af de såkaldte smartphones er steget voldsomt. En rundringning til teleselskaberne viser, at smartphones, som er meget datatunge mobiltelefoner, der fungerer som en computer, dominerer nysalget. Det skriver dagbladet Børsen.
Hos selskabet 3, der har specialiseret sig i markedet, er 75 procent af nysalget smartphones.
- Vi forventer inden for en overskuelig fremtid, at vi når op på 90 procent. Det er smartphones, som driver forretningen, siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3.
Hos Telia og TDC er over 50 procent af de mobiltelefoner, man langer over disken, en smartphone.
- Det er et område, som er i meget stor vækst. Vi har været meget spændt på, hvor hurtigt udviklingen kom. Vi tror, at nysalget vil komme op på omkring 60-70 procent, siger Michael Bech, salgsdirektør i Telia.
Landets virksomheder er med til at få salgstallene til at eksplodere. Sådan lyder det fra Piet Barner, landechef i distributionsfirmaet Smartphones, der også tilbyder rådgivning til virksomheder.
- Efter en fire til fem år med smartphones kan jeg specielt i 2010 mærke et boom på flere 100 procent i virksomheder, der vil have smartphoneløsninger. I 2008 var det omkring 100 virksomheder, som var gået ind i smartphoneæraen. I dag gætter jeg på, at tallet er oppe over 500, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned