Den færøske bankkoncern Eik Bank fik udefra set nærmest ikke en chance for at klare skærene, da de med få dages varsel skulle rejse et milliardbeløb for at stille Finanstilsynet tilfreds.
Ifølge Finanstilsynet skal de skrappe krav ses i lyset af en række forhold omkring banken.
Ikke alene var bankens kapital væk, men udsigterne til at skaffe ny kapital var også dårlige, fremgår det af udtalelser fra Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard.
- Som udgangspunkt havde banken et meget svagt kapitalgrundlag. Desuden havde man to potentielle investorer, en privat og det færøske landsstyre, men begge investorer forudsatte, at der kunne findes en rent færøsk løsning, siger Ulrik Nødgaard.
De færøske investorer ville kun være med til at redde den færøske del, og ikke den kriseramte danske del af banken. Men den skelnen kunne ikke lade sig gøre, vurderede Økonomi- og Erhvervsministeriet.
- Det spillede også ind, at vi måtte se på styrken hos bankens hovedaktionær, Eik Fonden, der ville have vanskeligt ved at deltage i en emission, siger Ulrik Nødgaard.
Endelig har det forværret vilkårene for Eik Bank, at vi var kommet så tæt på 1. oktober, der er en vigtig skilledag i finanssektoren. Den betyder nemlig, at den første bankpakke udløber.
I Finanstilsynet vurderede man, at der af hensyn til den finansielle stabilitet på grund af denne dato skulle være særlig stor sikkerhed for, at Eik Banki ville kunne finde en holdbar løsning, hvis man skulle køre i en periode efter 1. oktober. Det var ikke tilsynets opfattelse.
Nu har Eik Banki fået en ny frist frem til den 8. oktober. Den skal primært bruges på at få skabt accept af aftalen med Finansiel Stabilitet. Men den giver også banken en teoretisk - men reelt meget vanskelig - mulighed for at finde en bedre løsning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned