Mens de butiksansatte i HK Handel søndag fik en ny toårig overenskomst, brød forhandlingerne for omkring 25.000 kontoransatte og lagerarbejdere sammen senere på dagen.
Det er HK/Privat, HK Handel og Dansk Erhverv, der efter et kort møde måtte indse, at der ikke var mere at gøre i forsøget på at få en ny overenskomst i hus.
- Dansk Erhverv forlangte, at vi skulle trække vores krav om at få fjernet 50 procents-reglen, før de ville forhandle med os, og det ville vi naturligvis ikke, siger formand for HK/Privat, Karin Retvig, i en pressemeddelelse.
50 procents-reglen betyder, at et medlem af HK kun kan få en overenskomst, hvis forbundet organiserer mindst halvdelen af de ansatte HK-funktionærer på arbejdspladsen.
Reglen gælder kun på HK-området, og ifølge HK/Privat betyder den, at omkring 100.000 danskere ikke kan få en overenskomst.
- Vi beklager, at Dansk Erhverv ikke vil forhandle de øvrige temaer i overenskomsten, men nu må Forligsinstitutionen tage over, siger Karin Retvig i en kommentar til sammenbruddet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned