Så er SAS-topchef Mats Janssons afløser fundet. Flyselskabet har udnævnt Rickard Gustafson til ny administrerende direktør.
Svenske Rickard Gustafson kommer fra en stilling som koncernchef i forsikringsselskabet Codan/Trygg-Hansa.
- Rickard Gustafson er en erfaren leder med gedigen international erfaring, som har vist, at han kan skabe gode resultater, siger Fritz Schur, bestyrelsesformand i SAS.
Som koncernchef i forsikringsselskabet Codan/Trygg-Hansa har Rickard Gustafson fået bred erfaring med strategiudvikling, markedsføring og procesoptimering.
Blandt andet derfor blev han udpeget af bestyrelsen, som var enig om, at han er den rette til posten, siger bestyrelsesformanden.
Den kommende topchef ser frem til at sætte sig ved roret i SAS, som han kalder en unik virksomhed i Skandinavien.
- De seneste år er der blevet gjort et enormt arbejde for at skabe en platform for fremtiden. Jeg ser frem mod at bygge videre på den sammen med alle medarbejderne i SAS, siger Rickard Gustafson.
Han er 46 år, uddannet civilingeniør fra Linköpings Tekniska Högskola, gift og har to børn.
Nuværende topchef Mats Jansson forlader posten 1. oktober. Rickard Gustafson overtager stillingen senest i marts 2011.
Indtil da sidder SAS' viceadministrerende direktør danske John Dueholm på posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde