Den 2. juli kunne det være gået gruelig galt: To passagerfly fra SAS og Finnair var 300 meter fra at kollidere i luften 11 kilometer over den midtsvenske by Östersund.
Det skriver Länstidningen i Östersund.
De svenske luftfartsmyndigheder og havarikommissionen efterforsker nu, hvordan det kunne gå til, at de to store passagerfly fløj i samme højde og nærmede sig hinanden på skærende kurs, så der var risiko for kollision.
- Det ene fly var på vej sydover og det andet på vej vestover. Det, jeg i dag ved, er, at flyene mødtes på samme højde, og at de ikke var tilstrækkeligt adskilte - det vil sige mindre end 300 meter fra hverandre, siger Carl-Erik Nilsson fra det svenske luftfartsvæsens sikkerhedsafdeling til avisen.
SAS-flyet, en Boeing 737, var på vej fra Narvik til Oslo, og Finnair-flyet, en Boeing 757, var på vej fra Toronto til Helsinki, de mødtes i samme højde på skærende kurser mindre en 300 meter fra hinanden over den midtsvenske by.
Det automatiske antikollisionssystem TCAS, der skal advare flyene, virkede. Det første fly, der fik advarslen om faren for sammenstød, fik ifølge avisen ordrer om at gå ned i højde, men svarede ikke.
I stedet fik det andet fly instrukser om at stige i højde, skriver avisen, og derved blev kollisionen undgået.
Ifølge avisen Dagens Nyheter var der 157 passagerer om bord i SAS-flyet og 100 passagerer i Finnair-maskinen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde